Teorier og tanker om IIII eller IV 

Denne artikel er gengivet fra urmagerbladet: Tid og Syn nr. 4/2000

Urmager Niels Petersen blev ringet op af Danmarks Radio. Spørgsmålet lød: Hvorfor har urskiver nogle gange forskellige romertal på 4-tallets plads. Enten IIII eller IV. Her er fire forklaringer.

Radioen har et formiddagsprogram, hvor lytterne kan spørge om alverdens ting. Her var der for nogen tid siden en lytter, som spurgte, hvorfor romer - firetallet på urskiver var 4 gange I og ikke IV. I den anledning blev blandt andre jeg ringet op, og jeg gav de fire forklaringer, som jeg kender, og sagde endelig til sidst på spørgsmålet, om man kunne finde et ur med IV - tallet på, at "så var det lavet af en, der ikke havde meget forstand på de dele".
Umiddelbart efter udsendelsen kom jeg i tanker om, at uret i London, det såkaldte "Big Ben" vist nok havde et "forkert IV - tal". Dette har givet anledning til følgende lille artikel.

Jeg kender fire forskellige forklaringer på IIII - tallet. 

Jupiter
l. Da man "opfandt" uret, formentlig en gang i 1200-tallet, var det videnskabelige sprog latin. Her er et U og V samme tegn, og da I og J også kan erstatte hinanden, kunne IV (eller JU) være det samme som romernes øverste gud, nemlig Jupiter, og ham ville man ikke have på en kristen urskive. Man foretrak så i stedet at skrive IIII.

En fransk konge
2. Der var en fransk konge - jeg tror, det var Ludvig med tallet 14 som interesserede sig for mekanik. Han havde selv lavet et ur, men af en eller anden grund havde han lavet 4-tallet som IIII, og så bestemte man, at af hensyn til "majestæten", skulle det være sådan for fremtiden.

Romertal
3. Romertallene anvendte man oprindelig kun ved at sætte de største tal først og så de mindre bagefter. Altså blev rækkefølgen: I - II - III - IIII - V - VI og så videre. Senere fandt man så på, at man kunne give de små tegn en negativ værdi, hvis man satte dem foran et større tegn, og så blev rækkefølgen sådan: I - II - III - IV - V...

Den dekorative forklaring
4. Den sidste forklaring, jeg kender - den rent dekorative. Hvis man udformer 4-tallet som IV, får man en fornemmelse af, at der bliver, "overvægt" i skivens ene side, fordi IV og V "fylder for lidt" i forhold til VII og VIII.

For øvrigt er et af de mere markante ure i København, nemlig uret på Holmens Kirke, også med et "forkert" IV - tal.

Urmager Niels Petersen

Prøv selv at se på billederne.

Billederne er gengivet i rækkefølge (fra oven)

1. Holmens kirke midt i København har fire urskiver på facaden. Alle med et forkert IV.

2. Nikolaj Kirkes tårn knejser få hundrede meter fra Holmens kirke. Her har man valgt at bruge IIII på skiven.

3. Lommeur, det er Roskopf-ur fra sidst i 1800-tallet. Skiven virker velafbalanceret med IIII - tallet.

4. Uret på Westminster, det man i daglig tale har opkaldt efter tårnets største klokke "Big Ben". Selv om tallene har fået en sær facon - det er vist nærmest "vikinge-stil", ser man tydeligt, at der på 4-tallets plads står IV.