Nikkel – Dom

Af cand.jur. Christiane Schaumburg
(artikel er fra Ure & Optik nr.8/99)

På baggrund af de seneste års diskussion om nikkel allergi er der nu langt om længe faldet dom, som kan skaffe lidt klarhed over hvilke regler, der gælder på området.

Både i ur og optikbranchen og ikke mindst i medierne har der siden ikrafttrædelsen af nikkelbekendtgørelsen nr. 854 af 16 december 1991 om forbud mod salg og mærkning af visse nikkelholdige produkter, været en løbende debat om, hvorvidt branchens produkter kan være allergi-fremkaldende samt ikke mindre vigtig om den i bekendtgørelsen anførte analysemetode reelt kan anvendes til at teste for nikkel,

Bekendtgørelsen siger, at produkter som frigiver mindre end 0,5 mg nikkel pr. cm² pr. uge (m = en millionte del) er lovlige i Danmark. Produkterne må gerne indeholde nikkel i store mængder, men selve produktet må ikke frigive mere nikkel fra de områder, som kommer i tæt kontakt med huden, end bekendtgørelsens grænseværdier.

Belægningen under guld eller sølv-laget er typisk 5 mm (0,005 mm.) tyk. Det er dette lag mellem ’grundmetallet’ og guld/sølvbelægningen som kan frigøres – hvis der kommer huller i belægningen. Det er altså et relativt lille område af hele produktet, som typisk kommer i berøring med huden. Men det er alene på dette område man skal måle.

Personer med allergi kan overfølsomme for produkter, som indeholder nikkel under bekendtgørelsens grænseværdi, uden at produktet derfor er ulovligt. Det er derfor afgørende at kunden, der køber produktet, selv gør opmærksom på en eventuel allergitilstand, således at forretningen kan sælge et produkt, som ikke frigiver nikkel overhovedet. Men ellers er det kundens eget problem, at tilkendegive, om man ønsker et nikkelfrit produkt dvs. som ikke på overfladerne indeholder nikkel.

Frigivelsen af nikkel skal måles på det rene produkt, renset for snavs, sved mm., da en allergisk reaktion kan fremprovokeres hos følsomme brugere alene af det snavs, som samler sig på produktet under brug. Der findes nikkel i mange af dagligdagens fødevarer, på mønter, i clips mm. Derfor frigiver alle personer også selv nikkel sammen med andre metaller fra huden gennem svedkirtlerne, som kan samle sig under et ur, på en brillestang mm. og der opbygge en koncentration om kan bevirke en allergisk reaktion uden at det har noget med produktet at gøre.

Dommen

Dommen fra byretten vedrørte nikkelfrigivelse fra en lår til et ur. Kemikaliekontoret påstod sammen med anklagemyndigheden, at produktet frigav nikkel. Frigivelsen var konstateret uden at der forudgående var sket rensning af produktet. Leverandøren kunne oplyse, at man endda lige før fremsendelse til detailforretningen havde testet lige netop dette produkt – efter behørig vask og ultralydbehandling – og ikke konstateret nikkelfrigivelse.

Byretten lagde til grund, at der på den baggrund ikke kunne ske domfældelse af leverandøren, idet urenheder – og dermed nikkel som ikke kommer fra selve produktet – ikke kan medføre at en leverandør dømmes.

Ud fra denne dom og brancheforeningernes korrespondance med Kemikaliekontoret/Miljøstyrelsen kan det konstateres, at der også er usikkerhed omkring Apoteker-testens egnethed til at vurdere om et produkt overholder bekendtgørelsen grænseværdi. Dette er også årsagen til, at der er lavet et EU-direktiv med nye forbedrede testmetoder – herunder specifik angivelse af rensning mv. – som snart vil træde i kraft i Danmark.