Hattemager grundlagde Junghans

Af Finn Morbech, Exclusiv Restaurering
Artiklen er fra Fagbladet: Ure og Optik nr. 6/7 - 97

Det i dag så kendte firma Junghans blev grundlagt i 1861 af hattemageren Erhard.

Som den første i Europa indførte han amerikansk masseproduktion efter de nyeste principper, og han havde stor succes. Allerede i 1868 var der ansat 72 medarbejdere, og produktionen var oppe på 360 ure om ugen.

Erhard Junghans' alt for tidlige død i 1870, kun 46 år gammel, vakte stor sorg. Heldigvis var hans enke,
Fr. Luise Junghans Tobler, en utrolig dygtig og energisk dame - en personlighed, der i de følgende kritiske år selvstændigt formåede at sætte produktionen i vejret.

Efter udført krigstjeneste vendte deres to sønner, Erhard og Artur, tilbage til firmaet, og hun måtte fortælle svogeren Xaver Junghans og svigersønnen Poul Landenberger, at efter hendes afdøde mands vilje skulle kun de to sønner drive familievirksomheden videre.

Derefter tog Xaver til USA, mens Poul startede urfabrikation i Schramberg - den senere kendte HAU (Hamburg - Amerikanische Uhrenfabrik).

Den 1. juli 1875 overdrog Fr. Luise Junghans Tobler firmaet til sønnerne. Erhard tog sig af salg og markedsføring, mens Artur forestod den tekniske ledelse.

Med disse to skarpsindige personligheder startede nu en revolution i urbranchen, som de næste årtier placerede fabrikken på verdenskortet, og den voksede sideløbende med en stormende udvikling inden for industrialiseringen.

I 1875 kom det legendariske vækkerværk Nr. 10 - med udstansede hjul og skeletværkplader. Dette værk blev stadig forbedret og anvendtes i ikke færre end ca. 60 år frem til 1936.

Den 22. marts 1879 fik Artur sit første patent. Frem til hans død i 1920 skulle det blive til mere end 300.

Erhard Junghans forlod firmaet i 1897, hvorefter Artur fortsatte under egen ledelse Han blev dog hen ad vejen støttet af sine sønner, som stille og roligt arbejdede sig op til førende positioner: Erwin fra 1897, Oskar fra 1902, Helmut fra 1911 og Sigfred fra 1918.

Det var i denne periode, at virksomheden oplevede sin kraftigste ekspansion, og der etableredes filialer overall. Det gælder bl.a. Etain/Frankrig 1897, Venedig 1899 (eksisterer fortsat), man overtog i 1901 Gbrd. Resch i Ebersee, Østrig, Villetaneuse i 1909 (flyttede senere til Paris 1912), en fabrik i Buenos Aires 1912, Wien 1920 m.v.

I år 1900 blev der gjort forsøg på at sammenslutte de 5 store urfabrikker Junghans, Mauthe, Kiengzle, HAU og Haller, men det blev dog kun til en overenskomst mellem Artur Junghans og Thomas Haller + Phillip Lange:

 "Vereinipte Uhrenfabriken
Gebr. Junghans u Thomas Haller AG,
Schramberg/­Schwenningen"

Lange var ikke tilfreds med dette "ægteskab", og Thomas Haller steg senere ud af pagten, hvorefter fabrikken i Schwenningen blev en ren Junghans-filial. l 1911 ændredes navnet til "Gebr. Junghans AG".

Det vil blive for omfattende at gennemgå alt, hvad der blev udviklet hos Junghans i denne ekspansionsperiode, men en enkelt ting bør måske fremhæves i historien: Anvendelsen af radioaktiv Iysmasse i talskive og visere.

Gennem forskellige møder, og samtaler mellem Artur Junghans og opfinderen af Radium, Madame Curie, blev der i løbet af kort tid fremstillet et brugbart produkt, der primært bestod af Zinksulfid, hvorved man i ca. 1 kilo Iysmasse kun skulle bruge nogle få milligram af det radioaktive Mesothorium.

1 1912 grundlagde Dr. Oskar Junghans et nyt firma i USA, "American Radium Co.", og samme år kunne Junghans i Schramberg som de forste markedsføre vækkeure og lommeure med selvlysnede tal og visere, hvilket gav firmaet endnu et kæmpeforspring i forhold til konkurrenterne.

Første verdenskrig førte imidlertid til, at også denne fabrik måtte omstille sig til krigsfabrikation, men produktionen blev dog opretholdt i rimeligt omfang. Kort før krigens slutning købte Junghans messingfabrikken Asten & Lynen for nu helt at være uafhængig af råvarefabrikanter.

I samme år indledtes byggeriet af den i dag kendte terrassebygning i Schramberg - først lommeurs afdelingen, senere armbåndsure.

Artur Junghans, en af de dygtigste ledere på den tic, døde i 1920. Hans søn Erwin overtog nu markedsføringen, mens den anden søn Oskar allerede i 1909 havde overtaget den tekniske ledelse.

Mens inflationen på den tid fik mange virksomheder til at gå ned, havde den ikke så stor effekt på Junghans, der var solidt funderet. Derfor kunne Junghans i de følgende år opkøbe eller fusionere med andre virksomheder - i 1926 med HAU (Hamburg Amerikanische Uhrenfabrik), senere Vereinigten Uhrenfabriken (før Gustav Becker). Under forhandlinger med Mailander Uhrenfabrik i 1927 døde Oskar Junghans.

Helmut Junghans overtog funktionen og fik i 1928 også den kendte Uhrenfabrik Lenzkirch under vingerne. Denne blev dog heft opgivet i 1932.

Under stor modstand og mange advarsler optog Helmut Junghans i 1927 produktion af armbåndsure, hvilket krævede et stort udviklingsarbejde. Firmaet udviklede bl.a. et fjedrende ophæng i kassen (system Trilastic), sin egen stødsikring og vandtætte kasser.

Anden verdenskrig betød, at firmaet endnu engang skulle omstilles til krigsmateriel, og efter sammenbruddet i 1945 måtte man igen til at oparbejde en produktion. 8 år senere kørte man igen på fuld produktion i Schramberg ‑ bl.a. med nye produkter som ATO penduluret, ATO Iysuret, Exacta urværkerne med balance/magneter.

15. november 1956 overtog Fa. Diehl, Nurnberg, aktiemajoriteten i Junghans.

Opfindelsen af det transistorstyrede balanceur førte til en kæmpeproduktion i 1962 af ATOMAT, der blev solgt i flere millioner eksemplarer.

•  1964: Det første elektroniske rejseur.

•  1967: Det første batteridrevne stueur samt batteridrevne armbåndsure.

•  1972: Det første quartz ur.

•  1977: De første dame quartz ure og senere de første digitalure.

På den tid opnåde Junghans også internationalt en førende rolle i tids måling ved sportsstævner og opfandt nyt udstyr, stopure, målfotoapparater etc. Firmaet var officiel tidtager ved OL i Munchen 1972.

Junghans har til i dag spredt sit navn og symbol - stjernen - på ikke færre end 400 millioner ure verden rundt.