Velkommen til Urmagerne.DK - En side om urmagere, ure og teknikken i urene.

 

Cartier 
- fra et lille parisisk smykkeværksted til verdensmærke

Cartier er i løbet af sin 150 årige historie blevet indbegrebet af avantgardistisk elegance, specielt i smykker, ure og skriveartikler. Her præsenteres de tre vigtigste hjørnepiller i urkollektionen: Tank, Santos og Pasha.

Billede: Chronographe Pasha (stål, mekanisk værk med automatoptræk, vandtæt til 30 m).

Ved at studere firmahistorie for verdens største ur-mærker bliver det ofte klart, at den afgørende impuls, der gør det pågældende firma verdenskendt, ikke altid kommer fra grundlæggeren. Gottlieb Daimler, teknikeren fra Bad Canstatt og opfinder af automobilet, kan takke den franske importør Emile Jellinik for sit fabrikats gennembrud. Denne fandt navnet Daimler for vanskeligt og døbte motorkøretøjet efter sin datter »Mercedes«. Denne forfængelighed i forbindelse med et par korrektioner i linjeføringen prægede luksus-bilens image.
Også hos Cartier tog det en generation for smykkeatelieret, der grundlagdes i 1847, inden det blev til »juvellereren for de rige og mægtige«. Gnisten, der startede det, kom dog fra familien. Louis Car tier, søn af grundlæggeren Louis-François, ejede den genialitet, der kan forbinde købmandstalen-tet med kunstnerens/ og han fandt også tid til at skabe sig en kulturel og nydelsesorienteret levemåde.

Ideer fra skitsebogen
Allerede tidligt erkendte han sin kaldelse til åndelig leder af det ædle mærke. Den store Louis største kapital var ganske vist hans kreativitet, der stedse kom til udtryk gennem nye udkast til smykker og ure. Selvom fotografiet var opfundet, medbragte han altid en skitsebog i sin højre jakkelomme. Den kaldte han sin idébog. Den viste hans spontane formfornemmelse, oftest inspireret af natur eller arkitektur.

La belle epoque
Louis Cartier voksede op med »La belle epoque«, Frankrigs store tidsalder, som endte med første verdenskrig. Han selv var en del af den livslyst, der var som et fyrværkeri af livsglæde i de højere kredse. En samtidig sjælsbeslægtet person var Oscar Wilde, i det mindste hvad denne forfatters devise angår: »Man omgiver mig med luksus, alle nødvendigheder kan jeg godt undvære«. Afkast af den industrielle revolution sammen med den ledsagende tekniske og håndværksmæssige perfektionering af forbrugs- og luksusvarer skabte basis for en ny livsstil.

Billede: Louis Cartier (1875-1942), livsglad bonvivant, succesrig købmand og iderig formgiver.

Alt kan laves, siger resumeet fra de anvendte naturvidenskaber, målet skal bare være utopisk nok som det 300 meter høje Eiffeltårn, der opstilledes til verdensudstillingen i 1889. En dristig stål-konstruktion, symbol på Frankrigs selvbevidsthed og mod, fyldt af en urokkelig tiltro til teknik. Komfortable, lange rejser var pludselig blevet mulige takket være dampskib og jernbane. Århundredskiftet skabte et race om de største opfindelser i den civiliserede verden, som boomede, og med den det skønne og intellektuelle.

Kvinder og penge
Også den endnu succesrige Cartier, der elskede kvinder og penge. Han var grundstenen i det imperium, vi ser i dag, idet han tog skridtet fra at være Frankrigs hofjuveler til at blive juvelerer
af verdensry ved at åbne det endnu bestående stamhus i Rue de la Paix, Paris. Allerede i 1909 oprettedes en underafdeling på New Yorks luksusga-de Fifth Avenue, ikke langt fra ærkerivalen Tiffany, hvis monopol i den nye verden derved kom i fare.
Louis Cartier var ur-fan og pirredes af forbindelsen teknik/formgivning. Legendarisk er skabelsen af det første Cartier-ur. Den brasilianske flyvepionér Alberto Santos Dumont, en slags Otto Lilienthal med playboy attitude, søgte en tidsmåler, han kunne se på under flyvningen og ikke først skulle tage op af vestelommen. Samtidig skulle den også være robust og kunne modstå luftens påvirkninger og fremfor alt kunne modstå påvirkningerne ved start og landing.
Allerede i 1904 var prototypen færdig, og den produceredes over en årrække. Først årtier senere, nemlig i begyndelsen af firserne, fik den en revolutionær renæssance. Udkastet er typisk for Cartiers kreationer. Han viser mod til en revolutionær avantgardisme kombineret med kravet om ubetinget tidløshed.

Cartier kollektionens flagskib
Som hyldest til Louis Cartier og samtidig anmeldelse af 100 års jubilæet præsenterer vi her tre typiske modeller Pasha, Tank og Santos. De tre vigtigste piller i firmaets urkollektion, der fremstilles i et nyt fabrikskompleks i Villeret i Schweiz. Derved har Cartier urkollektionen haft en kontinuerlig opvurdering gennem de to sidste årtier. Fra oprindeligt anset som et perifert område under »le must de Cartier« har den udviklet sig til en selvstændig produktlinje, der står for omkring halvdelen af Cartiers image. Cartier færdiggør endda selv Chronoflex - kvartsværket.

Billede: Flagskibet i den "normale" kollektion, Pasha de Cartier som automatisk kronograf med eksklusivt dekoreret Piguet cal. 1185 kolonnehjulsværk

Ser man bort fra disse sjældne og kostbare mesterværker af samtidens urmagere, markerer »Pasha de Cartier« kronografen med automatik -værk højdepunktet i Cartier urkollektionen. Dette, i enhver henseende, usædvanlige ur eksisterede hidtil kun som kostbar guldmodel med læderrem, l jubilæumsåret fik det en stålversion, udrustet med en fin stållænke, ved siden af sig. »Pasha Cronograph Acier de Cartier« som dens fulde navn er, fordi Cartier gengiver familienavnet som i adelige kredse, nemlig med »de« foran.

»Provokerende« Pasha
Pasha viser på en provokerende måde, hvad den er udstyret med. Ingen spor af tilbageholdenhed. Dog har den en sympati-faktor og går ikke for at være overdrevent pralende, fordi den har sin excentricitet. Pasha kronografen lever op til såvel sin orientalske navnefadder eller sin pendant i dyreverdenen, løven, primus inter pares (den første blandt ligemænd). Selvom Louis Cartier allerede i 1934 lod bygge et vandtæt ur med samme navn til Pashaen af Marakesch, går den nuværende Pasha linje tilbage til en model fra 1943. Den var forsynet med en gitterbeskyttelse af glasset og var i vandtæt kasse med kroneforskruning og kunne gælde som ane for det moderne sportsur. Den automatiske kronograf af i dag gav dog afkald på gitteret til fordel for en bedre aflæsning af hjælpeskiverne, men beholdt alle overleverede stilelementer.

Safircabochon
Af dem er mest påfaldende den forskruede krone-beskyttelse med safircabochon, en oprindelig fremhævet løsning, vi kender fra professionelle dykkerure. Skønt smukt udformet volder den dog problemer i praksis. For kronen, der er gemt under den, er så lille, at den kun lader sig betjene med fingerspidserne, selvom det ved automatiske ure kun er enkelte sekunder, der skal korrigeres. Pasha forbinder nostalgiens flair med moderne udseende. Også når et par detaljer som f.eks. tallene på drejelunetten og det kæmpestore tolvtal på det guillochinerede, vekslende mønster på skiven først forekom antikveret, harmonerer de dog med den robuste ædelstålskasse og den martialsk virkende stållænke, der er så smukt integreret i kassen via en bøjle-steg tilslutning. Uden tvivl er Pasha et ur med karakter, med hjørner og kanter ikke »everybody's darling«, men en bølgebryder i formernes strøm, der næsten stedse må undskylde, at den er blevet et ur.

Ædelstål i fuldendt forarbejdning
Forarbejdningen af kasse og lænke behøver ikke at retfærdiggøres. Afvekslingen mellem politur og satinering påvirker straks synsmæssigt hin smidighed, den afslører, når uret er på armen. Dobbelt foldelåsen er næsten usynlig. Drejelunetten klikker fint som en boks kodelås. Bagklædningen, der holdes på plads af otte skruer, giver indtryk af maskinbygningsagtig udformning af en seværdig lunette. Forbavsende at en sådan udformet, gennemkonstrueret kasse, uden hensyn til kompakthed, kan modstå tre atmosfæres tryk.

286 komponenter
Værket tilpasser sig i sin værdi fuldt ud til Pasha kronografens miljø. Man tænker tilbage til en velkendt højere klasse, nemlig den ultraflade kolonnehjulskaliber fra Fréderic Piquet, ca. 1185, der viser alle dybder i en konstruktion forbundet med det nyeste. Den er et mønster af miniaturisering. Dens 286 komponenter arbejder præcist sammen på kun 11 fi«'. Cartier giver værket navnet »205« og udstyrer det med en særpræget dekoration, der ikke efterlader nogen tvivl om dens herkomst. Symbolet: Et monogramformet dobbelt C danner en »koralkoloni« på både broer og rotor. Tæt og småt graveret.

Billede: Tank Française med den moderne flade ETA 2000 cal. Oprindeligt inspireret af kædeprofilen på en kampvogn, en tank fra 1. verdenskrig, den er grundformen for alle Tank varianter

Tank Française - modstykke til macho-ure
Helt anderledes end macho-uret »Pasha de Cartier Chronograph Auto-matique« legemliggør Tank Française feminin elegance i form af en klassiker fortolket på moderne vis.
Kreationen går tilbage til 1917. Som grundform for uret inspireredes Louis Cartier af bælterne på de allieredes kampvogne, der dengang endnu hed Tanks. Modellen fremstilledes i mange årtier i utallige varianter og kaldtes slet og ret »Cartier ur«. Guld Tank Francaise fra 1995 blev foretrukket ændret til en carréforms rette vinkler, et kvadratisk grundrids, hvis profil er anatomisk hvælvet. Safircabochonen holdt sit indtog hos Cartier sammen med et smukt finisseret værk af type ETA 2000 i ny ekstraflad konstruktion.
Tank Francais føres ligeledes i en mere maskulin variant »Tank Americain«, gennem hvilken myten om den klassiske elegante Cartier føres videre.


Billede: Santos Ronde, moderne variant af det 90 år gamle tema Santos, moder til robuste sportsur. Med ETA 2892 værk.

Santos  »allround ur«

Santos' oprindelse er allerede oplyst. Den oplevede som et kostbart »allround ur« et heftigt comeback i vor tid. 1993 stilledes den runde søstermodel ved siden af, »Santos ronde«. Den overtog de typiske stilelementer fra »Santos carré«, men råder til gengæld over et lille, kun 8 fl«' værk af type ETA 2671. Overfor en udvokset herrekaliber af type 2892-A2 blev den i tvivlstilfælde gjort til det foretrukne valg. Begge Cartier ure har den høje standard i kasseforarbejdning fælles. Santos carré har en dyrt konstrueret ud-i-et kasse, mens ronde-kassen ganske konventionelt åbnes på bagsiden.

Cartier skriver lærebogen i ur-æstetik
Urverdenen har meget at takke Louis Cartier for. Hans ideer og udkast influerede stildannende på andre mærker. Denne ambassadør og ingeniør i luksus fortjener en plads i »the Hall of farne« inden for Haute Horlogerie. Hans efterfølger, Cartiers direktør, Alain Cominique Perrin, har uden tvivl træk til fælles med dette geni. Også han forstår at arbejde hårdt og kreativt/ men alligevel få tid til at nyde de behagelige sider af livet. Perrin dyrker vin på sit landsted og ejer en udsøgt oldtimer-samling. Ubestridt er hans fortjeneste firmaets redning i den svære tid, hvor Cartier-ure var nødt til at få en større basis. Perrin så tidligt trenden, der gik i retning af kostbare mekaniske armbåndsure og reagerede derefter. Resultatet af disse anstrengelser er klart synlige.

oversat fra CHRONOS af urmager Knud Laursen
Artikel fra Tid & Syn 3/99

Bemærkninger af Tommy: det er en lidt ældre artikel, Cartier har udviklet flere nye modeller siden, ligesom de muligvis ikke anvender de samme værker som nævnt i artiklen længere, jeg må beklage den lidt slørede billedekvalitet, original matrialet er ikke bedre.

 

  Siden er sidst opdateret : 15 December 2005