Velkommen til Urmagerne.DK - En side om urmagere, ure og teknikken i urene.

 

 
Hvordan virker et Radiostyret ur? 

af Tommy Munk

Grundliggende fungere et radiokontrolleret ur som et almindeligt quartz-ur (batteri-drevet ur), dog har du sjældent mulighed for at stille uret manuelt. Uret går på samme måde som alm. quartz ure, det har en elektronik som sender pulser til en motor som trækker viserne rundt, vis uret har sekundviser kommer der en impuls hvert sekund, vis uret er uden sekundviser kommer der en impuls hver gang viserne bevæger sig, det kan du se hvis du kigger koncentreret på viserne, de bevæger sig i små spring. Elektronikken i radiostyrede ure er af samme gode kvalitet som andre quartz ure, så hvis uret ikke var radiostyrede ville de gå ligeså præcist som andre quartz ure. (afvigelse maks. +/- 10 sek. pr måned).

Senderen:
Fra senderen, der hedder DCF 77 og er placeret i Mainflingen 25 km sydøst for Frankfurt/ Main i sydtyskland, udsendes den officielle tid i et digitalt kodet (binærkodet) signal en gang hvert minut døgnet rundt. Tidskoden består af 60 'bits' 1 pr. sekund, længden af hver bits afgør om det er et '1' eller '0', modtageren (det radiostyrede ur) oversætter disse koder til tid. Jeg kan ikke huske hvilken rækkefælge bitene komme i (og kunne ikke finde noget om det), men er noget lignende dette: et antal bits for minutter, derefter en kontrolbit, så kommer bitene for timer og en kontrolbits + bits for sommer/vintertid, derefter for dato og en kontrolbits, til sidst kommer en fast kombination på 15 bits, ud denne kan modtageren se hvornår sekunderne er 59 (og dermed hvornår sekunderne skal starte på 00 i forhold til minutter og timer) og til dels for at modtageren kan se start og slut på kode cyklusen. Den officielle tid bliver styret af et atomur placeret på "Fysik og Metrologisk* Institut" i Brunswick, atomuret har en præcision på +/- 1 sek./1 million år. 
Senderen rækker ca. 800-1500 km alt efter modtageforhold og mange andre ting. På billedet er radius af 800km fra Frankfurt indtegnet. Senderen dækker det meste af central Europa, fra omkring Oslo og ned til syd for Rom. Senderen dækker 3 tidszoner (gmt, gmt+1, gmt+2), derfor findes der ofte knapper på et radiostyret ur, så man kan stilles uret en eller flere tidszoner frem og tilbage (der er fx. 1 times forskel mellem England og Tyskland). Der findes tilsvarende sendere andre steder i verden, men de sender på andre frekvenser, derfor kan et radiostyret ur solgt i Europa kun bruges i Europa. 

Signalet i europa bliver udsendt i langbølge området på 77,5kHz som et AM-radiosignal. Dette signal har en lavere frekvens/ længere bølgelængde (disse 2 ting er en konsekvens af hinanden) end normal langbølgeradio. Skal nogen en yderlig uddybning af senderens virkemåde, skal man henvende sig til en elektronik ingeniør.
* Metrologi er læren om mål og vægt, meterologi er læren om vejret

Forskel på Radiostyret og alm. quartz ur.
I et radio styret ur er der indbygget 2 ekstra funktioner udover et normalt quartz ur. 

1) Det radiostyrede ur indbygget en føler så uret ved hvor viserne står. Uret er så "intelligent" at det ikke blot trækker viserne et hak frem hver gang elektronikken sender en impuls, men også ved hvad tid uret viser. Elektronikken i et alm. quartz ur trækker blot viserne en hak frem ved hver impuls, den ved ikke hvor viserne står.

2) Det radiostyrede ur har ligeledes indbygget en radiomodtager, der kan modtage det signal som bliver udsendt fra senderen i Frankfurt. Uret modtager sædvanligvis signalet (den officielle tid i digital kode) en gang pr. døgn. Når urene har modtaget signal kontrollerer uret om der er forskel på den officielle tid og den tid uret viser, hvis der er forskel korrigerer uret sig selv. Grunden til at urene som regel kun kontrollere deres egen tid engang i døgnet, er at dette bruger meget strøm, quartz ure går i sig selv meget præcist derfor vil man bruger ikke mærke nogen forskel om uret indstillede sig selv en eller flere gange om dagen, men blot at skulle skifte batteri oftere. Urene plejer at modtage signal om natten, fordi signalerne normalt går bedst igennem om natten, der er bl.a. mindre elektronisk støj i luften. 

Mulige årsager til at radiostyret ur ikke vil modtage signal.
* Dårlige vejrforhold, især elektrisk ladede skyer, tordenvejr, og anden lignende aktivitet i atmosfæren såsom nordlys og solpletter.
* Bygninger af beton eller med meget armeringsjern, beton og armeringsjern skærmer for radiosignalerne så disse har svært ved at trænge igennem.
* Noget skygger for signalet, fx bygninger, elmaster mm.
* Store metalfalder såsom radiatorer, har selv dårlige erfaringer med disse, idet de lidt populært sagt 'bøjer' signalerne.
* Forskellige former for elektrisk udstyr, især skærme (pc-monitorer og tv-apparater), lysstofrør, lysdæmpere, og strømforsyninger i computere. En særlig bemærkning til strømforsyninger i pc'er, disse er af switchmode typen og de anvender doblerfrekvenser, en af harmoniske overfrekvenser ligger tyspisk meget tæt på den frekvens som det radiostyrede signal udsendes og vil derfor interferere med dette.
* Der er ikke fuld styrke på batterier. Anvend altid nye og kraftige batterier (alkaline type, brunstentyper holder ikke ret længe), brug aldrig genopladelige typer idet disse har en lavere spænding end alm. batterier. Er der ikke fuldstyrke på batteriet har urene svært ved at modtage.
* Defekt antenne. Dette er ret almindeligt, idet antenne (som er en spole viklet om en ferrit-kerne) er ret tung i forhold til resten af uret. Har man kommet til at vælte uret på gulvet (fx en søvning morgen) kan spolen være knækket.

Hvad kan jeg gøre for at få uret til at virke?
* Prøv med et nyt batteri
* Prøv at stille uret forskellige steder, det hjælper ofte at flytte det få meter.
* Hvis uret stiller sig forkert eller opfører sig underligt kan følgende hjælpe nogen gange: Tag batteriet, sæt batteriet forkert/omvendt i, og tag det straks ud igen, lad uret ligge 1-2 timer uden batteri i, og sæt derefter batteri i igen. Hvis der er koks i uret hukommelse kan man nogen gange rense hukommelse med tricket med at sætte batteriet forkert i, gør kun dette hvis batteriet er af walkman-typen, må aldrig gøres med knapceller.

Hvis man ikke kan få uret til at virke, så smid det væk, det kan ikke svare sig at reparere det. Jeg vil anbefale at man køber sig et almindeligt ur, der er generelt færre problemer med disse, og de færreste har brug for et ur der går mere præcist end et almindeligt ur, der skal stilles 2 gange om året ved skift mellem sommer og vintertid.

Udenfor signalets rækkevidde og efter batteriskift.
Urene vil gå videre selvom de ikke kan modtage signal eller er udenfor signalets rækkevidde, uret bare ikke om det går rigtigt, i sådanne tilfælde vil uret gå ud fra at urets egen tid er rigtig. 
Efter at man har skiftet batteri på uret, ved uret selvfølgeligt ikke hvad klokken er (elektronikken i uret glemmer hvad tiden er, når strømmen til elektronikken bliver afbrudt, det sker når man tager batteriet ud eller der er for lidt strøm på batteriet), og begynder derfor straks at forsøge på at modtage den officielle tid, så uret så hurtigt som muligt kan stille sig selv.Mange radiostyrede ure har knapper der tvinger uret til at modtage den officielle tid så hurtigt som muligt efter at man har trykker på dem.
Bemærkning: selvfølgelig kan man godt rejse væk fra Europa med et radiostyret ur, uret vil stadigt gå, men det kan ikke kontrollere om det går rigtigt, og skal man skifte batteri, mens man er udenfor Frankfurt senderens rækkevidde kan uret ikke stille sig selv.

Manualer til Radiostyrede armbåndsure kan hentes her:
Junghans , Casio

 

   Siden er sidst opdateret : 15 December 2005