I Silesia i det tidligere Østtyskland
lå byen Freiburg. Den hedder i dag Sweibodzice og ligger i Polen. Her grundlagde Eduard
Gustav Becker i 1847 sit firma og indledte dermed en gigantisk urfabrikation.
E.G. Becker lavede nogle af verdens bedste masse- producerede vægure. Princippet som
han kørte efter var simpelt, hver man sin maskine og dermed specialist på sit felt
(kunne være produktion af kun en enkelt del), dette gav en top professionel og rationel
produktion, samlet gav det en produktion af meget høj kvalitet.
Gustav Becker fik sin oplæring i Wien hos en urmager ved navn Happacher, som
eksperimenterede med og afsluttede udviklingen af loddrevne væg-regulatorer, siden kendt
som Wienerure.
G.B. satte sig det mål, at han ville lave den samme type ure i sit hjemland Silesia.
Uden midler, men med en masse gå på mod og entusiasme startede han fabrikation af ure
op i Freiburg 1. april 1847.
G.B. begyndte at lave Wienerure på et lille værksted med 2 rum, han havde en ansat og 6
skolebørn til at hjælpe sig. Der var en krise i landet på dette tidspunkt med stor
fattigdom og hungersnød til følge.
Landspræsidenten indså dog hurtigt, at Becker var en entusiastisk person, og at der var
idé bag hans lille fabrik, der voksede stærkt. I 1850 kunne han takke landspræsidenten
og det Kongelige handelskammer for at han kunne flytte til et større lokale. hvor han fik
tildelt et stort antal maskiner, mod at tage 80 unge fra de omkring liggende fattige
landbrug ind i fabrikationen og oplære dem i brugen af maskiner og udstyr, disse unge
blev utroligt dygtige og meget disciplinerede medarbejdere.
Den første Gustav Becker Wienerregulator kom i 1852, og for denne modtog han en
medalje, som senere blev hans varemærke. Varemærket var også et værdifuldt
garantistempel på hans arbejde. I 1854 fik han en større kontrakt på levering af
kontorure til Post & Telegrafvæsnet i Silesia, succéen var en realitet.
Dette medførte at han i 1856 fik et større rentefrit lån af regeringen, der gjorde
det muligt for ham at bygge hans eget snedkerværksted til fremstilling af urkasser. Inden
den tid havde han haft en underleverandør. Snedkerværkstedet blev placeret ved
jernbanen, med henblik på hans plan om en kommende stor eksport, det var da også her at
den store ur-fabrik senere blev grundlagt. Han startede nu produktionen af urkasser.
Omkring 1860 skete der en stilistisk udvikling, der viste sig med mange og smukke
ornamenter, som vi i dag kender så godt hos GB ure. Der kom ure med Westminsterslag,
melodier, graverede penduler, lodder i messing, guld og sølvforgyldt mm.
Den fabrik der senere blev bygget ved jernbanen fik sin kraft fra en 70 HK
dampmaskine, og de nyeste fabrikationsmetoder altid blev benyttet. Han gjorde meget for at
skabe en tryk arbejdsplads for sine medarbejdere, han indførte blandt andet: Social
tryghed, pension, medicinhjælp og en børnehave for medarbejdernes børn.
Produktionstallene i Beckers virksomhed voksede hastigt gennem de kommende årtier -
fra 10.000 ure i 1863 til 100.000 ure i 1875 og til én million ure i 1892. For ur nr.
100.000 modtog Gustav Becker en anerkendelsesskrivelse fra selveste Kejser Wilhelm, og
senere blev han indkaldt af den kongelige Kommissionsret for at modtage Krone-ordenen.
Urene blev eksporteret til hele verden G.B's succes var enorm og efterspørgslen var
så stor, at fabrikken slet ikke kunne følge med efterspørgslen. Beckers ure
repræsenterede førsteklasses kvalitet opnået efter det princip at hver medarbejder
havde sit speciale og maskiner.
Da G.B.døde i 1885, overtog hans ældste søn Richard og nevøen Paul Becker hele
firmaet, de havde været partnere siden 1884, senere kom sønnerne Paul, Albert og Max
Becker til. De havde nu 700 ansatte og opnåede store resultater. I 1880 supplerede man
produktionen med fjederdrevne ure af en rimelig kvalitet, de blev produceret i stort
antal på en G.B. fabrikken i Swartzwald i Tyskland. Senere blev firmaet udvidet med
fabrikker i Braunau, Bohemia i Østrig, for at dække den enorme efterspørgsel .
I alt havde omkring 2000 prsoner hjemmearbejde for BG og var engageret i produktionen
rundt i Freiburg. Nogle af disse hjemmearbejdere brød senere ud og forlod
G.B. De skabte
deres egne små fabrikker, som leverede dele til GB, men som også producerede færdige
ure i samme stil som GB.
Disse var:
-
Ender & Co.
-
Germania
-
Willmann & Co.
-
Sabarth
-
Concordia
-
Kappel & Co.
-
Borrusia
-
Carl Bohem
|
1865
1871
1872
1873
1881
1882
1888
1895 |
Pas på - disse ure vil ofte snyde i vurdering og datering.
Fabrikker som Boelch & Jackel 1871, Heinze & Co. 1874 og Victoria 1889 lavede
alle urkasser, men levede i skyggen af G.B.
Disse fabrikker havde ikke de samme evner til at organisere deres produktion og
markedsføre deres produkter som GB. De havde ved slutningen af århundredskiftet store
økonomiske problemer, og det endte med at de slog sig derfor sammen med G.B. 1.oktober
1899 og dannede følgende selvskab:
Dette nye store firma lavede Wienerure
i Freiburgerstil og havde Gustav Becker's navn på urene.
Ovenfor kan se et udvalgt af de modeller der var den typiske stil i 1895
I 1901 ansatte firmaet en direktør fra Schwartzwalds urindustri, som tog fat på at
videreudvikle GB-produktionen. Den stil, der tidligere havde kendetegnet GB-Wienerurene,
blev ændret, og produktionen blev udvidet til også at omfatte andre typer ure som
rejseure, marineure, køkkenure, bord- og gluvure mv.
Omkring 1913 begyndte man at lave ure med forskellige slag som f.eks. Kirkeslag,
Harpeslag, Regina-Erotica og Westminster slag, samt vækkeure efter det amerikanske
princip.De forskellige fabrikker specialiserede sig i at lave forskellige urdele som
f.eks. glas, skiver, kasser, lodder, hjul osv.
Efter første verdenskrig producerede GB-fabrikken i Schwartzwald også lommeure. I
1926 blev G.B.(Vereingte Freiburger Uhrfabrikken A.G.) købt af et andet stort tysk firma
Junghans, og nummereringen forsvandt på værkerne. GB-urene blev fremstillet i Junghans's
navn frem til anden verdenskrig og her ender Gustav Becker urene's historie.
Gustav Becker serienumre til datering: